Kapitel 2

Der var gået over en måned siden mødet med Professor Nocture. Og Violets forældre havde også været til møde med hende og nogle andre lærere på skolen, og de var yderst overrasket over hvordan deres datter viste sig at være en heks og sådan. Men de har accepteret det og det viste sig at de faktisk glædede sig til at deres datter skulle starte på en skole for magi. Men Violet selv havde ikke vænnet sig til tanken endnu, men hun havde jo også 3 måneder indtil skolen ville starte, for skolen startede åbenbart d. 30 januar i stedet for den normale start i August måned. Violet lå inde på sit værelse og læste brevet igen og igen. Men på en eller anden måde, ville det bare ikke gå igennem til hende. ”Hvorfor lige mig, det er jo nok ikke andet end mærkelige mennesker, eller ting, der svinger rundt med gamle grene ude fra skoven” hun hamrede sit hoved ned i puden og skreg for sig selv, bare for at lukke alle sine tanker ud.

Hele dagen lå hun bare inde på sit værelse, og tænkte på hvordan skolen ville være. Hun havde allerede fået at vide hvem hun skulle bo på værelse med, selvom hun ikke kendte personen. Det var en pige som også ville være de 15 år når de startede på skolen. Hun hed Sara Ellington og kom vist fra England eller Skotland. Og samtidig havde der også stået i brevet de 3 lærere hun ville have i skoleåret, og hvad de hed. Den første var professor Nocture som kom med brevet. Derudover var der en der hed Elias og et mærkeligt efternavn hun ikke kunne udtale endnu. Og en tredje der hed Emilion. Det var faktisk sjovt at alle 3 af hendes lærere hed noget med E og at de lød nærmest ens. Måske var de familie? Eller bare tilfældigt. Violet smilte lidt for sig selv og prøvede at forstille sig billeder af Emilion og Elias, men hun kunne ikke rigtig få nogle billeder ind, udover nogle venlige gamle mennesker med mærkeligt tøj, ligesom Emilia.

Tiden gik og det blev tid til at spise aftensmad. Og i det hun åbnede døren ud til gangen kom der en velkendt duft af karry. Det var nok fra hendes livret. Violets livret bestod af en Karry sauce overtrukket på kalvekød der var skåret i strimlet. Og tilbehør var grøntsager som bønner, majs, ærter og dertil spiste man enten ris eller kartofler. Det var en lidt pudsig ret, men det var noget hendes mormor altid havde lavet til hende, og det har bare sat sig som et skarpt minde om hendes mormor, når hun spiser den ret. Men det er en helt anden historie som Violet ikke føler har noget med hendes nye liv at gøre, så hun ville aldrig selv fortælle det, eller hvad der skete.

Men hun gik ud i gangen og ud til køkkenet hvor hendes far var i gang med at placere tilberedte tallerkener på bordet og hvor hendes mor var i gang med at fodre hendes lillebror. Violet sagde intet til dem, hun satte sig bare på hendes stol, eller hendes plads var det jo nok mere, for hun ejede ikke stolen. Hun så ned på den tallerken der stod foran hende og sukkede lidt før hun tog sig sammen til at sige noget ”Jeg kommer kun til at se jer i ferierne, dvs. vinterferien, påskeferien, efterårsferien og sommerferien.” sagde hun bare ud i et og begyndte at spise. Hun forventede intet svar eller noget fra dem, hun forestillede sig bare hvor meget de ville ende med at glemme hende, og nyde deres forhold med hendes lillebror i stedet for.  Det var sådan nogle tanker der havde fløjet rundt i hendes hoved hele dagen, for hvad nu hvis de glemte hende. De havde jo ikke tilladelse til at møde op på skolen, de kunne kun sende breve og modtage breve, ikke andet. Og Violet kunne jo ikke bare tage hjem fra skolen om dagen, fordi det lå så langt væk, og fordi de fik værelser på skolen.

Hendes mor så lidt trist på hende ”Ja og vi glæder os for hver ferie du kommer hjem, og du får lov til at bestemme alt vi skal lave. Tage i vandland, forlystelsespark, biografen eller andet?” sagde hun så og krammede sin datter ”vi elsker dig, og vil altid elske dig selvom du ikke vil være hjemme i lang tid” hun kyssede blidt Violets pande. ”og nu skal du spise så du kan blive stærk, for vi ved jo ikke hvad du kommer ud for på denne magi skole” hun prikkede sin datter på næsen og grinte venligt til hende. Violet smilte lidt men havde stadig et bedrøvet udtryk i sine øjne, men det var jo forståeligt, hun var ikke så gammel og skulle nu på en skole for magi som hun ikke kendte noget til, og gå der i 4 år. Det var ikke særlig længe, men når man kun ville komme til at se sine forældre i ca. 3 måneder om året, så var det lidt ubehageligt at tænkte på, men det ændrede sig måske efter første år når hun havde vænnet sig til det. Måske. Måske ikke.

Aftenen gik på at snakke om skolen og hvad de skulle lave i den første ferie der kom. Det måtte vist være vinterferien? Eller var det påskeferien? Det havde Violet ikke helt styr på endnu, men det var ligegyldigt, hun glædede sig en smule mere nu, fordi hun vidste hvad de skulle lave når hun kom hjem i ferien.
Senere om aftenen gik hun op på sit værelse og lagde sig i sin halvanden mands seng med en masse puder og dejlig bløde underlag. Hun tog brevet fra sit natbord og læste det igennem igen med et lille smil. Måske bliver det ikke så slemt alligevel tænkte hun og smilte lidt før hun lagde sig til at sove.